Få tilskud til varmepumpe – søg via Bygningspuljen

Er det tid til at skifte oliefyret ud med en varmepumpe?
Så skal du med al sandsynlighed ud at finde omkring +/- 100.000 kroner til selve installationen af en luft til vand varmepumpe. Denne type varmepumpe fungerer som en primær varmekilde, der omdanner luften til varme. Den kan både opvarme hjemmet og dét vand, du bruger i hverdagen.
Har du udelukkende brug for en supplerende varmekilde – og ingen opvarmning af brugsvandet – bør du vælge en luft til luft varmepumpe, der er en billigere løsning. Du skal dog stadig ud at finde et væsentligt beløb i privatbudgettet – ca. 15.000-30.000 kroner.
Udgiften til varmepumper tjener sig hurtigt ind med tanke på den lavere varmeregning og billigere strøm, men det er mange penge at skulle lægge på én gang.
Heldigvis kan du søge et offentligt tilskud, så du får hjælp til at betale en stor bid af regningen. Det kan du gøre via Bygningspuljen, inden du påbegynder installationen af din nye varmepumpe.
Hvad er Bygningspuljen?
Bygningspuljen hører under Energistyrelsen – det er en tilskudsordning afsat til energiforbedringer. Så du kan søge Bygningspuljen tilskud, når du f.eks. har planer om at erstatte oliefyret med den mere miljøvenlige varmepumpe, men også energiforbedrende renoveringer af husfacaden og anden optimering af boligens drift er omfattet af ordningen.
Målet er kort og godt at gøre Danmark grønnere.
Bygningspuljen blev søsat tilbage i 2018 og har hvert år fået tilført ét fast beløb via Finansloven. Midlerne er blevet uddelt efter først til mølle-princippet, i takt med at man som ansøger har fået godkendt sin ansøgning. I 2022 gik 80% af Bygningspuljens samlede pulje til varmepumper og 20% til energiforbedringer af boliger med energimærkningen E, F eller G.
Der åbnes op for ansøgninger på bestemte tidspunkter af året – du kan læse om de forskellige frister for Bygningspuljen varmepumpe tilskud her.
Vær OBS på, at Bygningspuljen gennemgår en modernisering hen over 2023.
Kan jeg søge tilskud til alle varmepumper?
Ja, det kan du. Så har du f.eks. planer om at investere i en Waterstage luft til vand varmepumpe med WiFi-styring fra Fujitsu, kan du ansøge om et Bygningspulje varmepumpe tilskud.
Det samme gælder, hvis du går efter en luft til luft varmepumpe – det vigtigste er, at du kan fremlægge en plan for den ønskede energioptimering og kan levere dokumentation for dit ejerskab af boligen.
Alle ansøgninger til Bygningspuljen skal ske skriftligt via en online formular på Energistyrelsens hjemmeside. Husk desuden, at du gerne må indhente tilbud på din nye energiforbedrende renovering såsom en installation af varmepumpe – du må blot ikke være gået i gang med at installere den, førend du har fået godkendt dit varmepumpe tilskud fra Bygningspuljen.
Det er desuden et krav, at du ikke søger om andre tilskud, når du ønsker midler fra Bygningspuljen.
Leave a Comment
(0 Comments)